Tid og sted: Mandage kl. 18.00 – 19.15 i klubhuset.
Periode: 5. januar – 9. marts 2026.
Ansvarlige instruktører: Michael Hjort-Pedersen
Instruktører: Morten Godtfredsen og Ottilie Frederikke Honore.
Holdgebyr: 600 kr.
Vær OBS på at du først er tilmeldt holdet, når du har modtaget en bekræftelse på mail.
Lydighed og samspil hund og fører imellem.
Holdet er for dig, der gerne vil arbejde med grundlæggende lydighed og med aktiviteter, der fremmer samspillet mellem dig og din hund.
Holdet er for hunde, der er minimum 12 måneder gamle, når holdet starter. Vi arbejder bl.a. med god kontakt mellem hund og fører, lineføring og indkald, og vi vil også arbejde med aktiveringsøvelser.
Vi tager udgangspunkt i det niveau, som du og din hund er på. Målet er, at din hund har det godt, sjovt og trygt sammen med dig. Under træningen tager vi udgangspunkt i hundens egne initiativer og former den adfærd, vi ønsker.
Hvor langt den enkelte hund og fører når med træningen, er helt individuelt, men for at få mest ud af holdet, er det en god ide, at sætte tid af til at træne derhjemme i løbet af ugen.
Vi anvender primært klikker til al indlæring, men det er ikke et krav. Hver træningssession består af ca. 1 times undervisning på banen, og vi slutter med tid til spørgsmål og svar.
Holdgebyret er 600 kr.
Hvis du er ny i klubben skal du den første aften medbringe:
- Vaccinationsattest
- Kvittering for lovpligtig hundeansvarsforsikring