Tid og sted: Mandage kl. 18.00 – 19.00.
Periode: 13. april – 22. juni 2026
Ansvarlig instruktør: Jesper Løwe – Kontakt: jesper.lowe@hundeklubben.dk
Holdgebyr: 600 kr.
Vær OBS på at du først er tilmeldt holdet, når du har modtaget en bekræftelse på mail.
Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig.

 

Spor 2 er holdet for begyndere, let øvede og øvede sporhunde.

Træningen foregår på den måde, at instruktørerne har planlagt en spor-type til hver træning, og du vil modtage en grundig instruktion i, hvordan sporet skal lægges, og hvordan du skal gå det med din hund. Derefter går du selvstændigt sporet med din hund.

Vi tager udgangspunkt i hvor erfarne de enkelte hunde og hundeførere er, og planlægger træningen ud fra det. Bagefter samler vi op på, hvad der gik godt, og hvad man skal være opmærksom på eller gøre anderledes, hvis noget kikser.

Vi forventer en form for hjemmetræning, hvor i øver de principper vi har vist jer under træningen. Nogle spor kræver, at vi hjælper hinanden, og hundene skiftes til at gå spor.

Vi går mange forskellige typer af spor, ofte valgt ud fra vejr, og hvor vi træner. Mødestederne vil derfor løbende blive oplyst – senest dagen før, vi træner.

Udstyr: Sporsele (UFRAVIGELIGT), sporline ca. 5-8 meter lang, 4-6 markeringspinde, dummy/legetøj/godbidder samt alm. snor og halsbånd.

Husk vand til hunden og påklædning efter vejret.

Vi træner ”aldrig” ved klubben, så bil er en nødvendighed. Det er vigtigt, at din hund kan være alene i bilen, mens du lægger sporet.

Holdgebyret er 600 kr.

Vi gør opmærksom på, at billeder taget under undervisningen kan blive brugt på klubbens hjemmeside og Facebook.


Når du tilmelder dig et træningshold hos os, bliver du automatisk medlem af klubben.

Fra 1. januar 2026 er prisen for et standardhold 600 kr., og beløbet dækker både træningen og medlemskontingentet.
På enkelte specialhold kan prisen være anderledes – det vil i så fald altid fremgå af holdets beskrivelse.

Handelsbetingelser

Indbetalte beløb kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen om det enkelte hold/aktivitet. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter aftale med den ansvarlige leder. Der modtages betaling fra flg. korttyper: Visa Dankort, MasterCard, Maestro, Visa og Visa Electron.