Tid og sted: kl. 19.30 – 20.30 i klubhuset.
Periode: 9. april – 25. juni 2026. (Obs! Der er ikke træning d. 16, april).
Ansvarlige instruktør: Kim Nielsen – Kontakt: kim.troensegaard@gmail.com
Instruktør: Signe Viksøe
.
Holdgebyr: 600 kr.
Vær OBS på at du først er tilmeldt holdet, når du har modtaget en bekræftelse på mail.
Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig.

Lydighed er en sjov disciplin inden for hundesporten, hvor hundefører og hund får et tæt forhold og sammen skal løse en række opgaver med kun en simpel kommando.

På dette hold tager vi udgangspunkt i Dansk Kennel Klubs lydighedsprogrammer LP 1 og 2.

Sammen skal hundefører og hund beskæftige sig med elementer som at opbygge et stærkt indkald, smuk lineføring, fremsendelse, fjernkontrol, apport af bestemte genstande, næseprøve hvor førerens fært skal forfølges på genstande og meget mere.

Er lysten der blandt deltagerne, vil der også blive inddraget forskellige små tricks, som kan være sjove at underholde familie og venner med. Vi arbejder med positiv indlæring, hvor godbidder, ros og leg er den store motivationsfaktor for hunden.

Derudover vil vi have fokus på klikkertræning, baglænskædning, samt anvendelse af både håndtarget og targetplader som midler til indlæring.

Holdgebyret er 600 kr.