Foredrag: Læsehunde – Når hunden bliver barnets læsemakker Hvad er en læsehund?
I 1977 sang Shu-bi-dua: “En hund kan gå i skole.” Det viser sig, at der faktisk er noget om snakken – især når det gælder læsehunde! Læsehunde er hunde (og deres ejere), der hjælper børn i 1.–5. klasse med læseudfordringer.
Hunden fungerer som en rolig og fordomsfri læsemakker, der skaber tryghed og motivation for barnet. Det bliver en hyggelig og støttende oplevelse, hvor barnet læser højt for hunden – helt uden pres.
Læsehunde i Danmark Initiativet er en del af Fonden for Socialt Ansvar, og der findes allerede 179 læseteams rundt om i landet. Men behovet er stort – og der er brug for flere frivillige!
Oplægsholder Gertrud Borg, frivilligkoordinator for Sjælland, kommer og fortæller:
• Hvordan børnene får gavn af samværet med hunden
• Hvilke krav der stilles til hund og ejer
• Hvordan man selv kan blive en del af et læseteam
Måske du og din hund kunne være det næste læseteam?
Der serveres kaffe og kage under foredraget. Pris 50 kr. pr. person.
Betaling ved tilmelding på MobilePay på 641757. Husk at oplyse “foredrag” og hundens navn.
Tilmelding HER
Comments are closed