Hillerød Brugshunde Klub
Om Klubben Holdbeskrivelser Program & Tilmelding Meddelelser Praktiske Oplysninger Aktiviteter Fotogalleri Kontakter m.v.
Holdbeskrivelser

Hvalp 1
Hvalpe holdet er for hvalpe der er 2-10 måneder gamle når træningen begynder. På holdet tager vi fat på den grundlæggende træning. Vi bruger en del tid på ”frikvarter” hvor hvalpene bliver socialiserede og lærer at være sammen med andre hunde. Træningen slutter hver gang med en halv times teori, hvor der også er plads til spørgsmål. 1½ times træning 11 gange i alt.

Hvalp 2
Holdet tager fat der hvor hvalpeholdet stoppede. Vi øver det allerede indlærte så det bliver bedre, vi træner lineføring og gå pænt uden at trække i snoren, vi leger med rally-o og agility. Vi træner en masse kontakt mellem hund og fører. Samtidigt tager vi højde for at mange af hundene er/bliver teenagere med alt hvad det indebærer af udfordringer. Der bruges primært klikker til al indlæring. Træningen slutter med ½ times teori, spørgsmål og svar.

Spor 1
Spor holdet for dig som gerne vil prøve at gå spor med din hund. En anderledes måde at træne på. Vi træner uden for de traditionelle rammer i klubben. Vi går spor mange forskellige steder i Hillerød og omegn, så bil er en nødvendighed. Holdet er for nybegyndere og let øvede. 
Forudsætning er en god kontakt mellem dig og din hund.

Spor 2 
Spor holdet for de mere avancerede. Vi går spor på flere forskellige plan, og hjælper hinanden med træningen. Du kan ikke tilmelde dig Spor 2.

Spor og næsearbejde
Vi kommer til at arbejde med forskellige former for spor, feltsøg og andet næsearbejde på begynderplan. Vi kommer til at træne en del andre steder end ved klubhuset, så bil er en nødvendighed.

Agility begynder & let øvet AG1
Holdet er for begyndere og let øvede. Der arbejdes med indlæring af samtlige forhindringer og vi øver os på små lette baner. For at kunne arbejde med en hund på en agilitybane er det en forudsætning, at hund og fører har et godt samarbejde. Den grundlæggende lydighed skal være på plads, det vil sige at man skal have deltaget på lydighedskursus eller lignende før end man kan starte på agility. 1½ times træning inkl. teori 11 gange i alt.

Agility øvet AG2
Holdet er for let øvede hunde der før har trænet agility i min. 2-3 sæsoner. Der trænes på lidt sværere baner og der arbejdes med god kontakt til hunden, handling af hunden, øget tempo – og masser af glæde. Man skal have en god kontakt til sin hund for at kunne deltage på holdet. Træningen slutter med hygge i klubhuset, hvor der også er tid til spørgsmål. 1½ times træning 11 gange i alt.

Agility søndag AG3
Holdet er for let øvede hunde der har trænet agility i min 1 sæson. Der lægges meget vægt på førerens part - alt sammen under hyggelige forhold. Holdet er for dig der ønsker at udvikle jeres kunnen, uden at sigte efter konkurrence. 

Agility konkurrence AG4
Holdet er for øvede hunde og ejere der stiler mod at deltage i konkurrencer (har trænet agility på konkurrence niveau i flere år). Der trænes meget teknik og finpudsning af små detaljer. Der trænes på hele baner og med små udvalgte øvelser. Kendskab til samtlige forhindringer er en forudsætning for at deltage på holdet. 2 timers træning 11 gange i alt.

 

 

Rally-O
Rally-O er lydighed på en sjov og anderledes måde, hvor samarbejdet mellem hund og fører er i højsædet. Vi træner på baner med forskellige sværhedsgrader så der er plads til alle uanset niveau. Det meste af træningen foregår i snor. Hunden skal have den basale grundtræning på plads og have en god kontakt til sin ejer. Træningen slutter med ½ times teori og hygge. 1½ times træning 11 gange i alt.

Hverdagslydighed
Holdet er for dig der gerne vil træne din hund, så den fungerer godt i hverdagen. Vi arbejder med alle de øvelser der gør livet med en hund lettere. Vi træner forskellige former for aktivering af livlige hunde og vi træner ro i hjemmet, når det er det vi ønsker. Du kan selv være med til at forme holdet efter dine behov. I løbet af sæsonen bliver der god tid til frikvarterer, hvor hundene får lov til at lege med hinanden.

Når vi træner tager vi udgangspunkt i hundens egne initiativer og former den adfærd vi ønsker. Hvor langt den enkelte hund og fører når, er helt individuelt, men for at få mest ud af træningen, er det en god ide at sætte tid af til at træne derhjemme i løbet af ugen. Vi anvender primært klikker træning til al indlæring, men det er ikke et krav. Undervisningen består af 1 times praktisk undervisning på banen og ½ times teori, spørgsmål og hygge.

Brugshundetræning
Hundene skal være over et år, og have den basale grundtræning på plads. Der arbejdes med spor ca. halvdelen af tiden, hvorfor en del af træningen kommer til at foregå andre steder end på klubbens baner. Ellers arbejdes der med forskellige lydighedsøvelser. 1½ times træning 11 gange i alt.

Klikkersjov
Hvis du endnu ikke har oplevet, hvilken stor hjælp og ikke mindst effekt, brugen af klikker kan have på din træning, så lad os hjælpe dig med at erfare dette. Lad dig ikke skræmme af ordet ”klikker”. Den fysiske klikker vil ikke være et must, men træningen vil tage afsæt i de tanker, som klikkertræning bygger på. Klikker er nemlig et effektivt redskab at bruge til indlæring af ny færdighed og/eller optimering af nuværende.

På holdet introducerer vi sjove måder at træne, aktivere og lære hunden nye ting og tricks. Vi ønsker at vise, at det kun er fantasien, der sætter grænser, når det kommer til klikkertræning. Vi har fokus på aktiviteter og øvelser, der har til formål at opbygge og styrke din hunds selvtillid og træningsglæde, hvilket er fundamentet for al god træning. Kontakten og samarbejdet mellem hund og fører vil derfor være i højsædet. Vigtigst af alt skal træningen være sjov for både dig og din hund.

 

 
Hillerød Brugshunde Klub, Texasvej 37, 3400 Hillerød tlf. 3172 1889  Bank forbindelse: Jyske Bank, reg.nr. 5064 konto nr. 1350496